Jørn snakker om krimier, hvorfor han er stoppet hos politiet og sin bestseller Hulemanden

Jørn Lier Horst er født d. 27. februar 1970 i Bamble i Norge. Han er bosat i Stavern og arbejder som efterforskningsleder ved politiet i Vestfold.

Horsts erfaring med miljøet og metoderne han skriver om giver krimierne et realistisk og autentisk præg, og handlingerne er som taget ud af en politimands hverdag, både når det gælder rutinerne og dramatikken. Hans bøger kendetegnes desuden af en rammende politisk og samfundskommenterende undertekst. Hans debutbog Nøkkelvitnet fra 2004 er baseret på det uopklarede mord på pensionisten Ronald Ramm i Larvik i 1995.

Horst holder også foredrag for skoler, biblioteker, læseforeninger, mv. I sine foredrag tager han udgangspunkt i sin bog, Kriminalteknik, der bringer læserne inden for politiafspærringerne og drager dem med ind i arbejdet på et gerningssted. Han fortæller med billeder fra autentiske gerningssteder om drab og andre sager han har arbejdet med, og om hvordan han bruger sin erfaring som efterforskningsleder i sine bøger.

Horst anses i dag, som en af Norges bedste krimiforfattere.

Jørn Lier Horst vandt den norske boghandlerpris i 2011 for sin krimi Vinterlukket, og i 2013 vandt Jagthundene den prestigefyldte krimipris Glasnøglen, for nordens bedste krimi.

4 spørgsmål til Jørn Lier Horst

Hvad betyder det for dig personligt, at du har fået den her pris?

”At blive tildelt boghandlerprisen er en stor anerkendelse. Det er den pris der er dybest forankret i bog-Norge. Vinderen er stemt frem af alle de ansatte i norske boghandlere, og i kraft af dette er det måske også den vigtigste litteraturpris i Norge. Boghandlerne er det sidste bindeled mellem forfatter og læser, og denne tildeling gør at mine historier når ud til flere og nye læsere.”

 

Hvordan bliver dit forfatterskab påvirket af, at du er politimand?

”Det at arbejde som efterforskningsleder gør, at jeg kommer ind bag afspærringstapen. Går over dørtærskler og i fodspor jeg aldrig før har trådt i. Bevæger mig på gerningssteder og følger sporene til gerningsmænd og ofre. Ser efterladenskaberne efter en nådesløs kamp. Træder ind i rum, som har været lukkede og byder på uudforskede hemmeligheder. Det er der, jeg gerne vil tage læseren hen. En del af mit job er, at blive bekendt med drabsmænd og voldtægtsmænd, at sætte mig ind i deres tanker. Snakke med ofre for kriminalitet samt deres pårørende. Og så er jeg fortrolig med politiets arbejdsmetoder. Det gør det lettere for mig, at skabe troværdige karakterer og historier. Det at skrive realistiske krimier ikke er noget jeg fokuserer på i skriveprocessen. Det er mere sådan, at det der sidder i væggene på politigården – og på min egen rygrad – kommer med på siderne i bøgerne.”

 

Hvordan vil du selv beskrive dine bøger?

”Jeg kan godt lide, at præsentere læserne for intrikate og nærmest uforståelige mysterier, som gennem historien får en logisk og rationel løsning. Samtidig er bøgerne et resultat af hvordan jeg ser kriminalitetsudviklingen. De har deres udspring i social uretfærdighed og social elendighed, som vi alle kan nikke genkendende til. Det er moderne historier om den verden vi ser omkring os. Den nordiske krimilitteratur har netop denne evne til, at fungere som et spejlbillede af samfundet. Den har en tendens til, at konfrontere samfundet med sig selv og på særlig vis tage ansvar for et socialt system, som giver ærlige løfter om at være beskyttende og inkluderende, men som alligevel svigter så mange af sine indbyggere.”

 

Hvem er William Wisting?

”Da jeg skulle skabe en ny norsk krimihelt var jeg meget bevidst om hvilken salgs hovedperson jeg gerne ville have. Jeg var træt af alle antiheltene, som vi kender så godt fra anden krimilitteratur: efterforskeren med daggammelt skæg, som vågner med whiskey-flasken på natbordet og skændes med både chefen, hunden og konen (hvis han altså ikke er skilt). Jeg ville skabe en politimand, der mindede mere om den slags politimand jeg kender fra min hverdag, og sådan blev den robuste, solide og ædru William Wisting til.”